En uventet slethvarre

Endnu en herlig fisketur sammen med fiskemakkeren Brian Kristensen er nu overstået, med en uventet slethvarre, som højdepunktet...

Vi startede fiskeriet ved Djursland ved 18 tiden, hvor planen var at fiske til solnedgang, og herefter fiske på en nærliggende kyststrækning med tungevinduerne.

-Men skæbnen ville dét anderledes.

Der var indtil sen aften masser af arter på land i form af havkarusse, savgylte, plettet tobiskonge, fjæsing, torsk, sild, makrel.

Da det blev mørkt, valgte jeg at lyse med pandelampen på et område med lavt vand og til vores store overraskelse lå der minsandten en fin rovplade på bunden.

Hurtigt fik jeg rigget et rig til rovplader til og krogene agnet med halv tobis, hvorefter den halve tobis blev placeret 5 cm fra munden af fisken. Da den ikke viste nogen form for interesse, løftede jeg forsigtigt rigget med den halve tobis ca. 15 cm op over bunden og hurtigt fulgte rovpladen efter, og af 2 omgange fik den inhaleret agnen. Jeg kvitterede med et tilslag, og en kort fight kunne begynde. Da rovpladen ikke længere sprællede, kunne jeg sikkert løfte den op land,, hvor "lidt" jubel fandt sted.

Yes! endnu en ny fiskeart til mit artsfisker CV.

Jul 11, 2021 | Fangstrapporter

Næste fangstrapport

Tidligere fangstrapport

Næste fangstrapport

Tidligere fangstrapport

Næste fangstrapport

Tidligere fangstrapport