Positivt overrasket

- masser af ringbuge

Fra tid til anden bliver man positivt overrasket, og nattens fisketur blev ingen undtagelse.

Jeg var taget til kysten med tungevinduet i jagten på en ny PR. Desværre var fiskearten som jeg var på tur efter ikke at se nogle steder, og derfor endte jeg med at kigge et helt andet sted.

Jeg havde nu søgt en længere sandstrækning igennem uden held, og jeg havde undervejs flere gange lagt mærke til tangplanter som sad på sten, men disse sten med tang på, så ud til at være blevet flyttet.

Efter lidt reflektioner, kom jeg frem til den konklusion at stenene og tangplanterne måtte være blevet revet løs og med strømmen være flyttet fra dybere vand til den lave sandbund, hvor de nu lå. Selvom det ikke burde være sæson for ringbug, var det alligevel min første indskydelse, at jeg selvfølgelig burde tjekke om disse løsrevne sten med tang, skulle gemme på ringbug.

Mine forhåbninger var dog ikke store, for jeg har kun erfaringer med ringbug fund fra den kolde periode omkring februar og marts. Dertil har jeg også kun set ringbug på fingertang og sukkertang, samt en enkelt gang på en busk blæretang. Tangplanterne jeg havde observeret på denne tur var desværre også en anden tangart, nemlig såkaldt savtang.

Jeg fandt kort efter endnu en sten med en savtang på, og tro det eller lad vær...

-men lyskeglen fra min lampe når kun lige at ramme tangplanten og gudhjælpemig om der ikke sidder en flot orangefarvet særfinnet ringbug. Nu blev jeg glad for, at jeg havde husket at medbringe mine tanagokroge, og lynhurtigt fik jeg monteret en lille tanagokrog og agnet med et lille stykke mysis.

Ringbugen sad mod forventning næsten helt upåvirket på tangplanten og der gik ikke længe før det lille stykke mysis blev inhaleret, og den nattens første ringbug lå sikkert i mit tungevindue. Yes!

De næste par timer foregik sjovt nok med at kigge på det løsrevne savtang, som jeg fandt på sandstrækningen på det lave vand(mellem 50-100 cm vand), og ved nærmest alle tangplanterne så jeg ringbug.

Helt overvældet kunne jeg efter nogle timers fiskeri efter den første ringbug, gøre slutresultatet op.

Alt i alt, lykkedes det mig at fange hele 13 særfinnet ringbug, hvilket må sige at være helt uhørt, taget i betragtning, at der inden denne tur kun er blevet fanget 2 eksemplarer i Danmark på fiskestang.

Ydermere var jeg meget begejstret over den store variation i deres farver. Mest speciel var uden tvivl en mega flot orange særfinnet ringbug med et meget mærkværdigt mønster med små sorte plamager, lidt som dem man ser ved jaguarer, leoparder, m.fl.

Uden tvivl, en fisketur jeg sent vil glemme…

Særfinnet ringbug - Ringbug - Artsfiskeri - Artsfiskeri.dk - Mark Hemmingsen
Særfinnet ringbug - Ringbug - Artsfiskeri - Artsfiskeri.dk - Mark Hemmingsen
Særfinnet ringbug - Ringbug - Artsfiskeri - Artsfiskeri.dk - Mark Hemmingsen
Særfinnet ringbug - Ringbug - Artsfiskeri - Artsfiskeri.dk - Mark Hemmingsen
Særfinnet ringbug - Ringbug - Artsfiskeri - Artsfiskeri.dk - Mark Hemmingsen
Særfinnet ringbug - Ringbug - Artsfiskeri - Artsfiskeri.dk - Mark Hemmingsen
Særfinnet ringbug - Ringbug - Artsfiskeri - Artsfiskeri.dk - Mark Hemmingsen

Sep 18, 2022 | Fangstrapporter