Fiskeart nr. 107

- firtrådet havkvabbe

Efter sommerafslutning med kollegerne i Cirkus Nemo, tog jeg direkte til den samme østjyske havn, som jeg var ved aftenen/natten forinden, for at se om jeg kunne fange en ny fiskeart.

Fiskearten jeg var på jagt efter var en firtrådet havkvabbe. Efter at have haft en del fisketure til havnen i løbet af de seneste par måneder, uden at se tegn på fiskeartens tilstedeværelse, var frustrationerne taget til, og troen på at jeg en dag ville finde og fange fiskearten så småt ved at forsvinde.

Da jeg endelig ankom til havnen var forholdene nærmest perfekte, og en hurtig tur med min lygte afslørede minsandten en lille fin havkvabbe, som lå i en lille lomme af vand i noget drivende tang. Hurtigt fik jeg fjernet lyskeglen fra fisken, således at den ikke ville blive skræmt. Et lille stykke mysis blev agnet på en tanagokrog, hvorefter jeg forsigtig fik jeg placeret agnen foran fisken som kun lå ca. 5-10 cm under havoverfalden. Havkvabben huggede med samme og med et forsigtigt løft med stangen, fik jeg sat krogen. Yes!


Havkvabben kom hurtigt op i min fotoboks, således at jeg kunne få nogle billeder, samt lave en sikker artsbestemmelse. Oppe i fotoboksen, var det nu tydeligt at se at havkvabben kun havde 4 skægtråde, og derfor var der tale om en ny fiskeart til mit artsfisker-CV.

Yeah, fiskeart nr. 107 jeg har fanget i Danmark!


Tak til Brian Kristensen for hjælp med fotos af denne lille fine firtrådet havkvabbe, og tak til Søren Johansen for sparring omkring fiskeriet.


I alt så jeg 3 havkvabber i løbet af natten, så alt i alt en fantastisk nats fiskeri.

Firtrådet havkvabbe - Artsfiskeri - Artsfiskeri.dk - Mark Hemmingsen
Firtrådet havkvabbe - Artsfiskeri - Artsfiskeri.dk - Mark Hemmingsen
Firtrådet havkvabbe - Artsfiskeri - Artsfiskeri.dk - Mark Hemmingsen
Firtrådet havkvabbe - Artsfiskeri - Artsfiskeri.dk - Mark Hemmingsen

Jul 01, 2022 | Fangstrapporter